Skorpionerne fortsætter desværre med at dukke op på mit værelse efter mørkets frembrud. Så allerede på min fjerde nat på værelset dukkede skorpion nummer to op, denne gang lige ved sengekanten hvor man sætter sine fødder - godt jeg altid lyser med en lygte hvor jeg går når det er mørkt. Måske var det ikke den bedste ide at flytte værelse alligevel, men nu må jeg lige se tiden an. Men det lader desværre til at de godt kan lide dette værelse, da jeg i det andet værelse trods alt kun havde én min allerførste dag, og senere én lille bitte en, der kun sad i dørkarmen så den lige var til at få ud. Satser på at de bare holder sig væk så jeg når at se dem og kan fjerne dem inden de stikker mig, hvilket jeg nødig vil opleve.
Tirsdag udsatte vi en voksen tamandura (myrersluger), men det var dog ikke en helt rigtig genudsætning, da den var kommet til ARCAS et par dage før, fordi nogle havde set den og troede den havde brug for hjælp, hvilket den slet ikke havde, og derfor bare skulle slippes fri igen. Men det var alligevel meget spændende at se hvordan det foregår. Vi kørte cirka 6 km væk fra projektet i en bil, hvor vi sad omme bag på laddet, hvilket var ret sjovt at prøve. Den blev sluppet løs midt inde i skoven og kravlede så hurtigt op i et træ, at jeg ikke kunne nå at tage nogle ordenlige billeder af den. Så den kom hurtigt tilbage til sit rette element i regnskoven.
torsdag den 25. september 2014
mandag den 22. september 2014
Værelsesflytning
I fredags flyttede jeg værelse, da jeg virkelig ikke syntes særlig godt om mit, fordi det var så beskidt med edderkoppespind og alt muligt andet jeg slet ikke ved hvad er. Nu er jeg flyttet på første sal ovenpå mit gamle værelse, hvor der er meget pænere, og da det ikke er ved jorden burde der heller ikke være lige så mange dyr, der kommer ind, hvilket jeg er glad for (hvis det altså viser sig at være sådan). Hvis jeg kan undgå det vil jeg meget gerne undgå at fjerne flere skorpioner og andre kryb - bliver rigeligt udfordret i forvejen. Til gengæld er der desværre varmere i værelserne ovenpå, da de nederste ikke får så meget sol som de øverste. Men med en blæser tændt hjælper det lidt på det.
Så blev det første nat i det nye værelse - og gæt engang hvad der skete - jeg måtte fjerne en skorpion fra mit værelse, og det var den største af de 3 jeg har set indtil videre (det skal lige siges at skorpionerne her ikke skulle være giftige, men kun meget smertefulde, medmindre man skulle vise sig at være allergisk). Det lover ikke helt godt, men måske jeg bare jeg skal have udryddet de dyr der bor her før det bliver godt. Og ellers må jeg vel bare leve med de kryb, selvom jeg ikke er meget for det. Men med et krus og et stykke papir kan man (og jeg) fjerne meget. Der har dog ikke været flere slemme dyr endnu, så håber på det bedste.
Lige nu er jeg egentligt mest bange for de tre slags giftige slanger, der findes her, idet deres gift er dødelig. Jeg tror endda jeg så en giftig slangeunge i går aftes, men jeg holder mig bare på afstand, så burde der ikke ske noget. Der er aldrig nogen det er blevet bidt her, selvom jeg har hørt historier om frivillige der virkelig har dummet sig og nærmet sig alt for meget, da de ikke troede de var giftige. Så der er nok meget lille risiko for at blive bidt hvis bare man holder øje med dem. Men er nu lidt bange alligevel.
Forleden dag da vi var færdige med at arbejde (eller jeg har altid en aftenvagt med aberne, men næsten færdig med at arbejde) gav Anna og Alejandro (faste arbejdere) os en is, fordi vi arbejder så hårdt. Med "vi" mener jeg en anden frivillig, en veterinærstuderende og jeg, da vi er de eneste, det er her lige nu. Det betød bare rigtig meget for mig at få en lille belønning for at vi faktisk knokler og gør vores bedste, så det var virkelig rart - og specielt rart efter en varm arbejdsdag i 30 graders varme. Man værdsætter pludselig meget mindre ting end normalt.
Den anden frivillige er her desværre kun denne uge ud, men den ældre dame der havde slået sin fod kommer tilbage i aften. Den veterinærstuderende er her i et halvt år, så jeg kommer i hvert fald ikke til at være her helt alene på noget tidspunkt. Hun er 23 år, fra Guatemala og rigtig sød, så det er dejligt at have en at snakke lidt med.
Så blev det første nat i det nye værelse - og gæt engang hvad der skete - jeg måtte fjerne en skorpion fra mit værelse, og det var den største af de 3 jeg har set indtil videre (det skal lige siges at skorpionerne her ikke skulle være giftige, men kun meget smertefulde, medmindre man skulle vise sig at være allergisk). Det lover ikke helt godt, men måske jeg bare jeg skal have udryddet de dyr der bor her før det bliver godt. Og ellers må jeg vel bare leve med de kryb, selvom jeg ikke er meget for det. Men med et krus og et stykke papir kan man (og jeg) fjerne meget. Der har dog ikke været flere slemme dyr endnu, så håber på det bedste.
Lige nu er jeg egentligt mest bange for de tre slags giftige slanger, der findes her, idet deres gift er dødelig. Jeg tror endda jeg så en giftig slangeunge i går aftes, men jeg holder mig bare på afstand, så burde der ikke ske noget. Der er aldrig nogen det er blevet bidt her, selvom jeg har hørt historier om frivillige der virkelig har dummet sig og nærmet sig alt for meget, da de ikke troede de var giftige. Så der er nok meget lille risiko for at blive bidt hvis bare man holder øje med dem. Men er nu lidt bange alligevel.
Forleden dag da vi var færdige med at arbejde (eller jeg har altid en aftenvagt med aberne, men næsten færdig med at arbejde) gav Anna og Alejandro (faste arbejdere) os en is, fordi vi arbejder så hårdt. Med "vi" mener jeg en anden frivillig, en veterinærstuderende og jeg, da vi er de eneste, det er her lige nu. Det betød bare rigtig meget for mig at få en lille belønning for at vi faktisk knokler og gør vores bedste, så det var virkelig rart - og specielt rart efter en varm arbejdsdag i 30 graders varme. Man værdsætter pludselig meget mindre ting end normalt.
Den anden frivillige er her desværre kun denne uge ud, men den ældre dame der havde slået sin fod kommer tilbage i aften. Den veterinærstuderende er her i et halvt år, så jeg kommer i hvert fald ikke til at være her helt alene på noget tidspunkt. Hun er 23 år, fra Guatemala og rigtig sød, så det er dejligt at have en at snakke lidt med.
torsdag den 18. september 2014
Kompost, vasketøj, army ants og abefest
Det er helt utroligt hvordan jeg pludselig kan synes at mit nyvaskede tøj fra et vaskeri i Antigua pludselig dufter dejligt af skyldemiddel som jeg normalt afskyr. Men den slags ændrer sig hurtigt når man arbejder blandt dyr og hvad der dertil hører, samt komposten, der er et sted i skoven hvor vi skal smide organisk affald - føj hvor det lugter skrækkeligt! Forståeligt nok, da vi smider dyreafføring, madrester, fiskeindmad osv. ud. Og hundene fra den nærliggende landsby elsker den kompost, hvilket simpelthen bare er så ulækkert. Ad ad ad. Men sådan noget følger med når man arbejder sådan et sted.
Jeg er også begyndt at vaske mit tøj i hånden (lettere tilgængeligt og billigere) og har købt noget sæbe til det i supermarkedet. Så er der rent tøj efter det har hængt i solen et par dage.
Ud over mit eget tøj vasker jeg en hel masse håndklæder hver dag, da ungerne (bl.a. abeungerne) er i bure med håndklæder, der ret hurtigt bliver beskidte. Og det foregår altså også i hånden, hvilket faktisk er ret hårdt arbejde samtidig med at det ikke ligefrem dufter. Så tror bestemt jeg er god til at vaske tøj i hånden efter dette ophold.
Myrer er normalt ikke noget jeg frygter, men det har ændret sig her. De såkaldte army ants kommer i kæmpe flokke og invaderer fuldstændig områder som de vil. Og det værste ved det hele er, at det gør voldsomt ondt hvis de bidder, hvilket de gør hvis du nærmer dig dem. Troede ikke rigtig på det før jeg selv prøvede det. Forleden dag valgte de så at invadere huset hvor jeg bor, så der var sort at myrer uden for min dør, og jeg kunne bare se hvordan de kravlede ind under min dør - dér havde jeg det virkelig ikke rart! (Men jeg var dog ikke inde i huset). Men heldigvis bliver de ikke det samme sted i mere end et par timer, så jeg holdt mig væk fra huset, og da jeg spændt åbnede døren senere på dagen var der heldigvis ingen myrer. Så jeg kunne ånde lettet op.
Selvom det er sjovt at arbejde med dyr, sker der desværre også det at de dør nogle gange. I sidste uge døde to babyer - rigtig trist. En lille babyabe (ikke en af dem jeg passer), så lille at den kunne sidde i min hånd, og en ozelot (et kattedyr). Det synes jeg var trist, og specielt med den lille abe, da den delte bur med en af dem jeg passer, så jeg har jo også været ved den alle dagene, og kunne også godt se at det stod skidt til med den om morgenen, hvor den så døde senere på dagen. Men når et sted som dette redder så mange dyr, er et par der dør heldigvis ikke så meget. Jeg så obduktionen af den lille abe, hvilket jeg både syntes var sørgeligt, men også interessant. Den lignede faktisk et menneske indeni - bare i meget lille format.
Selvom de fire aber jeg passer er unger, er de store nok til at jeg ikke må lade dem "kunne lide" mig, da de en dag skal kunne genudsættes i naturen. Men må godt nok indrømme at det er svært når to af aberne godt kan lide mig og klamrer sig til min arm og ikke vil slippe. Men her må jeg så skubbe den af, selvom jeg meget hellere ville lade dem sidde der. Men de er godt nok søde, og prøver virkelig at få min opmærksomhed. De to andre kan ikke lide mennesker, så de skriger hver gang man skal flytte dem osv. De er sværere at have med at gøre, da de ikke vil samarbejde, men på den anden side nemmere at have med at gøre, da de ikke har lyst til at blive nusset. Men søde er de nu alle fire.
Jeg er også begyndt at vaske mit tøj i hånden (lettere tilgængeligt og billigere) og har købt noget sæbe til det i supermarkedet. Så er der rent tøj efter det har hængt i solen et par dage.
Ud over mit eget tøj vasker jeg en hel masse håndklæder hver dag, da ungerne (bl.a. abeungerne) er i bure med håndklæder, der ret hurtigt bliver beskidte. Og det foregår altså også i hånden, hvilket faktisk er ret hårdt arbejde samtidig med at det ikke ligefrem dufter. Så tror bestemt jeg er god til at vaske tøj i hånden efter dette ophold.
Myrer er normalt ikke noget jeg frygter, men det har ændret sig her. De såkaldte army ants kommer i kæmpe flokke og invaderer fuldstændig områder som de vil. Og det værste ved det hele er, at det gør voldsomt ondt hvis de bidder, hvilket de gør hvis du nærmer dig dem. Troede ikke rigtig på det før jeg selv prøvede det. Forleden dag valgte de så at invadere huset hvor jeg bor, så der var sort at myrer uden for min dør, og jeg kunne bare se hvordan de kravlede ind under min dør - dér havde jeg det virkelig ikke rart! (Men jeg var dog ikke inde i huset). Men heldigvis bliver de ikke det samme sted i mere end et par timer, så jeg holdt mig væk fra huset, og da jeg spændt åbnede døren senere på dagen var der heldigvis ingen myrer. Så jeg kunne ånde lettet op.
Selvom det er sjovt at arbejde med dyr, sker der desværre også det at de dør nogle gange. I sidste uge døde to babyer - rigtig trist. En lille babyabe (ikke en af dem jeg passer), så lille at den kunne sidde i min hånd, og en ozelot (et kattedyr). Det synes jeg var trist, og specielt med den lille abe, da den delte bur med en af dem jeg passer, så jeg har jo også været ved den alle dagene, og kunne også godt se at det stod skidt til med den om morgenen, hvor den så døde senere på dagen. Men når et sted som dette redder så mange dyr, er et par der dør heldigvis ikke så meget. Jeg så obduktionen af den lille abe, hvilket jeg både syntes var sørgeligt, men også interessant. Den lignede faktisk et menneske indeni - bare i meget lille format.
Selvom de fire aber jeg passer er unger, er de store nok til at jeg ikke må lade dem "kunne lide" mig, da de en dag skal kunne genudsættes i naturen. Men må godt nok indrømme at det er svært når to af aberne godt kan lide mig og klamrer sig til min arm og ikke vil slippe. Men her må jeg så skubbe den af, selvom jeg meget hellere ville lade dem sidde der. Men de er godt nok søde, og prøver virkelig at få min opmærksomhed. De to andre kan ikke lide mennesker, så de skriger hver gang man skal flytte dem osv. De er sværere at have med at gøre, da de ikke vil samarbejde, men på den anden side nemmere at have med at gøre, da de ikke har lyst til at blive nusset. Men søde er de nu alle fire.
torsdag den 11. september 2014
Hårdt arbejde
Puha det er virkelig hårdt arbejde her på ARCAS. Jeg står allerede op klokken 5.30 da babyaberne skal fodres klokken 6.30 og der er omkring en halv times arbejde med klargøring af maden, vejning af hver abe og papirarbejde før de kan få mad. Herefter skal der renses og fodres i de normale dyrebure. Tirsdag og fredag er kommer der store kasser med frugt til projektet, hvor vi skal bære det en lang vej fra hvor det ankommer og ned i køkkenet. Det er super hårdt arbejde, da kasserne vejer mere end man næsten skulle tro jeg kunne bære, og selvom det kun varer en halv times tid sveder man så meget at man skulle tro det havde regnet - det er helt klart hårdere end en tur i fitness. Så træning det får jeg bestemt massere af.
Jeg er utrolig taknemmelig for at der er bad, for selvom vandet er iskoldt har man virkelig brug for at bad efter arbejde. Man er beskidt af jord, kompost, madrester, sved og meget andet. Så et bad er skønt.
Trods det hårde arbejde er det en utrolig oplevelse at arbejde i bure med vilde dyr og være helt tæt på dem, og samtidig være med til at gøre en forskel. Og man kan virkelig mærke at hver en frivillig er nødvendig, specielt lige nu hvor vi er så få. Der er utrolig mange dyr, der skal passes og med så få faste medarbejdere ville det ikke kunne fungere uden frivillige. Vi er kun fem frivillige lige nu, hvilket er i underkanten. I dag rejste en af dem, på lørdag den næste og så er der en ældre dame som har slået sin fod så hun er her ikke den næste uges tid - dvs. fra lørdag er vi altså kun 2 frivillige til flere hundrede dyr, og rigtig meget af min tid skal gå med babyaberne, da det tager meget lang tid at skulle veje maden både før og efter indtagelse så man kan se om de spiser, rensning af bure, vejning af aberne (hvilket er utrolig besværligt da de skriger og løber rundt i hele rummet fordi de ikke vil fanges) og meget andet. Så er meget spændt på at se hvor travlt vi får, for lige nu kan jeg ikke rigtig se hvordan jeg skal kunne nå mere end jeg allerede gør. Men det skal nok komme til at fungere, og har hørt at det måske skulle komme en enkelt frivillig i løbet af næste uge, og håber meget på at der kommer flere på et tidspunkt.
Fordi man allerede arbejder fra før morgenmaden føles morgenmaden klokken 8 som frokost kl 13. Og efter aftensmaden klokken 18 er jeg faktisk bare så træt at jeg bare skal i bad og går i seng omkring klokken 20. Så jeg får en del søvn, men kunne alligevel sove mere når uret ringer fordi man bruger kroppen fysisk dagen lang, og ikke kun i nogle timer af gangen som jeg er vant til. Men jeg tror også man vender sig til det fysiske arbejde, så jeg ikke vil blive ved med at være helt så træt og øm i kroppen.
Fra i morgen af er jeg helt alene om aberne og de andre bure jeg passer, så det bliver spændende om jeg kan finde ud af det. Men ellers lærer jeg det nok hurtigt.
Jeg er utrolig taknemmelig for at der er bad, for selvom vandet er iskoldt har man virkelig brug for at bad efter arbejde. Man er beskidt af jord, kompost, madrester, sved og meget andet. Så et bad er skønt.
Trods det hårde arbejde er det en utrolig oplevelse at arbejde i bure med vilde dyr og være helt tæt på dem, og samtidig være med til at gøre en forskel. Og man kan virkelig mærke at hver en frivillig er nødvendig, specielt lige nu hvor vi er så få. Der er utrolig mange dyr, der skal passes og med så få faste medarbejdere ville det ikke kunne fungere uden frivillige. Vi er kun fem frivillige lige nu, hvilket er i underkanten. I dag rejste en af dem, på lørdag den næste og så er der en ældre dame som har slået sin fod så hun er her ikke den næste uges tid - dvs. fra lørdag er vi altså kun 2 frivillige til flere hundrede dyr, og rigtig meget af min tid skal gå med babyaberne, da det tager meget lang tid at skulle veje maden både før og efter indtagelse så man kan se om de spiser, rensning af bure, vejning af aberne (hvilket er utrolig besværligt da de skriger og løber rundt i hele rummet fordi de ikke vil fanges) og meget andet. Så er meget spændt på at se hvor travlt vi får, for lige nu kan jeg ikke rigtig se hvordan jeg skal kunne nå mere end jeg allerede gør. Men det skal nok komme til at fungere, og har hørt at det måske skulle komme en enkelt frivillig i løbet af næste uge, og håber meget på at der kommer flere på et tidspunkt.
Fordi man allerede arbejder fra før morgenmaden føles morgenmaden klokken 8 som frokost kl 13. Og efter aftensmaden klokken 18 er jeg faktisk bare så træt at jeg bare skal i bad og går i seng omkring klokken 20. Så jeg får en del søvn, men kunne alligevel sove mere når uret ringer fordi man bruger kroppen fysisk dagen lang, og ikke kun i nogle timer af gangen som jeg er vant til. Men jeg tror også man vender sig til det fysiske arbejde, så jeg ikke vil blive ved med at være helt så træt og øm i kroppen.
Fra i morgen af er jeg helt alene om aberne og de andre bure jeg passer, så det bliver spændende om jeg kan finde ud af det. Men ellers lærer jeg det nok hurtigt.
mandag den 8. september 2014
Ankomst til ARCAS Petén
Den otte timer lange bustur til Flores blev pludselig en del længere da bussen klokken 02 om natten gik i stå og ikke kunne køre. Først efter fire timer havde en mekaniker lavet bussen så vi kunne køre videre. Men heldigvis nåede jeg frem til Flores hvor jeg blev hentet i en lille båd og sejlet til ud til projektet, hvilket tager cirka 10 minutter.
Som det ser ud lige nu er vi kun fire frivillige, så det er bestemt ikke meget. Jeg bor derfor alene i et firemandsværelse, men der vil helt sikkert være flere frivillige på nogle tidspunkter. Værelset er med to køjesenge, og der er faktisk åbent ud til regnskoven, da vinduerne ikke består af glas men af net, for at holde myggene ude. Det er dog meget primitivt, så der er huller flere steder i nettet, og selve værelset er meget slidt, beskidt og støvet. Men det er nok bare noget jeg skal vende mig til efter to uger i Antigua hvor der var rengøringsdame hver eftermiddag.
Klimaet er meget anderledes her i forhold til i Antigua - man kan virkelig mærke at man er kommet i regnskoven! Her er minimum 10 grader varmere, og så er luftfugtigheden ekstremt høj. Jeg gik f.eks. i bad om aftenen klokken 19 og da jeg stod op dagen efter klokken 06 var mit hår stadig ikke helt tørt. Lige nu som jeg skriver på min mobil er der dug på skærmen, og ofte dugger mine briller til så jeg ikke kan se - endnu en ting jeg bestemt skal vende mig til. Når det regner her, så REGNER det, og når det tordner her, så TORDNER det virkelig. Det er ikke som den torden vi er vant til hvor man nærmest kan høre hvor det kommer fra. Nej, her er det torden over hele himlen på samme tid og så bare skruet helt op for lyden. Det lyder virkelig voldsomt. Og det ØSER ned om eftermiddagen - jeg har aldrig prøvet at blive så gennemblødt med både regnjakke og paraply før. Alt bliver vådt, og kan ikke tørre igen pga luftfugtigheden. Jeg har derfor lige købt mig nogle ekstra sokker (da de aldrig tørrer) og en bedre regnjakke i supermarkedet. Og kan heldigvis komme i supermarkedet 2 gange om ugen, så det er rart.
Da jeg skal være her i så lang tid som jeg skal, har jeg fået at vide at jeg nok skal lære at passe de fleste bure og i næste uge skal jeg også overtage fire brølabeunger, hvilket jo bliver en helt fantastisk oplevelse, selvom der er mere arbejde at se til, da det er udover det andet. Men i morgen tidlig skal jeg introduceres til aberne af hende som passer dem nu.
Jeg har i dag haft min første arbejdsdag, dog ikke alene endnu, da en anden frivillig lige skal sætte mig ind i de forskellige bure først.
Arbejdsdagene (der er 7 dage om ugen, altså ingen weekend) forløber således: klokken 6.30 fodres dyrene og deres bure renses, klokken 8.00 er der morgenmad til os selv, klokken 9.00 er der forskellige pligter rundt omkring i centeret, klokken 11.00 er der samling af dyrenes madskåle og rensning af burene igen, klokken 13.00 er der frokost til os, klokken 14.00 skal dyrene fodres igen og burene renses igen, klokken 16.00 har vi fri og skal spise aftensmad klokken 18. Dem der så har unger at se til (som jeg får), skal tidligere op, da de skal fodres klokken 6.00 og har også flere fodringer i løbet af dagen. Alt i alt cirka 7 1/2 timers arbejde om dagen, så man er godt træt om aftenen efter en en lang dag med fysisk arbejde. Mandag og torsdag går båden ind til Flores klokken 15, så disse to dage er arbejdsdagen lidt kortere. Mandag er man hjemme igen til aftensmad klokken 18, og torsdag er man hjemme igen klokken 20, så her er det mulighed for at spise ude. Dog vil jeg ikke have mulighed for at blive i Flores til klokken 20, da de små abeunger skal have en aftenfodring mellem 18 og 19.
Der er super mange nye indtryk at skulle forholde sig til, og lige nu er det svært, men sådan er det altid når der sker noget nyt for mig, så med lidt tilvænning skal det nok blive godt. Og selvom meget af arbejdet er selvstændigt, er det meste her ret organiseret og skemalagt, hvilket er rart.
Som det ser ud lige nu er vi kun fire frivillige, så det er bestemt ikke meget. Jeg bor derfor alene i et firemandsværelse, men der vil helt sikkert være flere frivillige på nogle tidspunkter. Værelset er med to køjesenge, og der er faktisk åbent ud til regnskoven, da vinduerne ikke består af glas men af net, for at holde myggene ude. Det er dog meget primitivt, så der er huller flere steder i nettet, og selve værelset er meget slidt, beskidt og støvet. Men det er nok bare noget jeg skal vende mig til efter to uger i Antigua hvor der var rengøringsdame hver eftermiddag.
Klimaet er meget anderledes her i forhold til i Antigua - man kan virkelig mærke at man er kommet i regnskoven! Her er minimum 10 grader varmere, og så er luftfugtigheden ekstremt høj. Jeg gik f.eks. i bad om aftenen klokken 19 og da jeg stod op dagen efter klokken 06 var mit hår stadig ikke helt tørt. Lige nu som jeg skriver på min mobil er der dug på skærmen, og ofte dugger mine briller til så jeg ikke kan se - endnu en ting jeg bestemt skal vende mig til. Når det regner her, så REGNER det, og når det tordner her, så TORDNER det virkelig. Det er ikke som den torden vi er vant til hvor man nærmest kan høre hvor det kommer fra. Nej, her er det torden over hele himlen på samme tid og så bare skruet helt op for lyden. Det lyder virkelig voldsomt. Og det ØSER ned om eftermiddagen - jeg har aldrig prøvet at blive så gennemblødt med både regnjakke og paraply før. Alt bliver vådt, og kan ikke tørre igen pga luftfugtigheden. Jeg har derfor lige købt mig nogle ekstra sokker (da de aldrig tørrer) og en bedre regnjakke i supermarkedet. Og kan heldigvis komme i supermarkedet 2 gange om ugen, så det er rart.
Da jeg skal være her i så lang tid som jeg skal, har jeg fået at vide at jeg nok skal lære at passe de fleste bure og i næste uge skal jeg også overtage fire brølabeunger, hvilket jo bliver en helt fantastisk oplevelse, selvom der er mere arbejde at se til, da det er udover det andet. Men i morgen tidlig skal jeg introduceres til aberne af hende som passer dem nu.
Jeg har i dag haft min første arbejdsdag, dog ikke alene endnu, da en anden frivillig lige skal sætte mig ind i de forskellige bure først.
Arbejdsdagene (der er 7 dage om ugen, altså ingen weekend) forløber således: klokken 6.30 fodres dyrene og deres bure renses, klokken 8.00 er der morgenmad til os selv, klokken 9.00 er der forskellige pligter rundt omkring i centeret, klokken 11.00 er der samling af dyrenes madskåle og rensning af burene igen, klokken 13.00 er der frokost til os, klokken 14.00 skal dyrene fodres igen og burene renses igen, klokken 16.00 har vi fri og skal spise aftensmad klokken 18. Dem der så har unger at se til (som jeg får), skal tidligere op, da de skal fodres klokken 6.00 og har også flere fodringer i løbet af dagen. Alt i alt cirka 7 1/2 timers arbejde om dagen, så man er godt træt om aftenen efter en en lang dag med fysisk arbejde. Mandag og torsdag går båden ind til Flores klokken 15, så disse to dage er arbejdsdagen lidt kortere. Mandag er man hjemme igen til aftensmad klokken 18, og torsdag er man hjemme igen klokken 20, så her er det mulighed for at spise ude. Dog vil jeg ikke have mulighed for at blive i Flores til klokken 20, da de små abeunger skal have en aftenfodring mellem 18 og 19.
Der er super mange nye indtryk at skulle forholde sig til, og lige nu er det svært, men sådan er det altid når der sker noget nyt for mig, så med lidt tilvænning skal det nok blive godt. Og selvom meget af arbejdet er selvstændigt, er det meste her ret organiseret og skemalagt, hvilket er rart.
lørdag den 6. september 2014
Sidste dag i Antigua
Så blev det min sidste dag i Antigua, og jeg er nu klar til at natbussen skal køre mod Flores om tre timer.
I går var det min sidste skoledag, og jeg fik jeg en afsluttende lille prøve. Den var virkelig svær, men jeg havde tilgængæld heller ingen forventninger om at klare den godt. Jeg havde mange fejl, men da også noget rigtigt. Men på trods af mit diplom som elev på skolen, vil jeg ikke sige at jeg kan tale spansk. Men er da trods alt bedre end før. Efter prøven var jeg et smut med min lærer på macadamiaplantagen Valhalla. Det var en super flot plantage med flotte træer og blomster, og bedst af alt var de pandekager jeg købte - tre lækre pandekager med macadamiabutter, blåbærsyltetøj og frisk frugt.
Jeg har fået nydt de sidste par dage i Antigua og har også købt lækre kager hos en konditer både i forgårs og i dag - men til bare 16 kroner for ét stykke kan man da næsten ikke lade være med at købe lidt. Når man er STOR kageelsker som jeg, er Antigua en dejlig by - der er lækre bagerier og konditerrier alle vegne, og til priser langt under hvad man ser i Danmark. Så jeg har både prøvet et stykke chokoladelagkage med vanillecreme og et stykke strawberry cheesecake - men det var godt nok svært at vælge mellem alle de lækre kager.
Min rygsæk er nu pakket og jeg er så godt som klar til en nat i bus og arbejdet på ARCAS Petén, der begynder i morgen. Det bliver rigtig spændende at se hvad jeg skal arbejde med, hvordan det hele foregår, hvordan jeg skal bo og med hvem. Jeg har fået at vide at man bor i huse med to værelser med fire personer i hvert. Så jeg skal nok bo på værelse sammen med tre andre frivillige. Glæder mig til at komme frem og til at falde til det nye sted, hvor jeg skal være i de næste tre måneder.
Med hensyn til internet så tror jeg ikke vi har net på selve projektet, men to gange om ugen er der muligheder at tage til Flores hvor der skulle være internetmuligheder. Så opdateringerne vil forhåbenligt stadig finde sted, men bare ikke særlig ofte. Men der bliver sikkert heller ikke lige så meget at opdatere når først jeg har været der lidt tid, da jeg jo "bare" skal arbejde det meste af tiden.
I går var det min sidste skoledag, og jeg fik jeg en afsluttende lille prøve. Den var virkelig svær, men jeg havde tilgængæld heller ingen forventninger om at klare den godt. Jeg havde mange fejl, men da også noget rigtigt. Men på trods af mit diplom som elev på skolen, vil jeg ikke sige at jeg kan tale spansk. Men er da trods alt bedre end før. Efter prøven var jeg et smut med min lærer på macadamiaplantagen Valhalla. Det var en super flot plantage med flotte træer og blomster, og bedst af alt var de pandekager jeg købte - tre lækre pandekager med macadamiabutter, blåbærsyltetøj og frisk frugt.
Jeg har fået nydt de sidste par dage i Antigua og har også købt lækre kager hos en konditer både i forgårs og i dag - men til bare 16 kroner for ét stykke kan man da næsten ikke lade være med at købe lidt. Når man er STOR kageelsker som jeg, er Antigua en dejlig by - der er lækre bagerier og konditerrier alle vegne, og til priser langt under hvad man ser i Danmark. Så jeg har både prøvet et stykke chokoladelagkage med vanillecreme og et stykke strawberry cheesecake - men det var godt nok svært at vælge mellem alle de lækre kager.
Min rygsæk er nu pakket og jeg er så godt som klar til en nat i bus og arbejdet på ARCAS Petén, der begynder i morgen. Det bliver rigtig spændende at se hvad jeg skal arbejde med, hvordan det hele foregår, hvordan jeg skal bo og med hvem. Jeg har fået at vide at man bor i huse med to værelser med fire personer i hvert. Så jeg skal nok bo på værelse sammen med tre andre frivillige. Glæder mig til at komme frem og til at falde til det nye sted, hvor jeg skal være i de næste tre måneder.
Med hensyn til internet så tror jeg ikke vi har net på selve projektet, men to gange om ugen er der muligheder at tage til Flores hvor der skulle være internetmuligheder. Så opdateringerne vil forhåbenligt stadig finde sted, men bare ikke særlig ofte. Men der bliver sikkert heller ikke lige så meget at opdatere når først jeg har været der lidt tid, da jeg jo "bare" skal arbejde det meste af tiden.
onsdag den 3. september 2014
Vulkanen Pacaya
Så er jeg lige kommet hjem fra en skøn tur til vulkanen Pacaya.
Efter cirka halvandentimes bustur ankom vi til vulkanen, som vi skulle gå op ad. Meget stejle skrænter ventede forude, men turen var fantaktisk. Det var hårdt at gå på ad vulkanen, så vil bestemt mene at jeg har fået dagens motion - fik i hvert fald sved på panden. Da vi endelig kom højt nok op var der lavasten fra sidste vulkanudbrud, og der kom røg op hvor man gik, da vulkanen er aktiv. Man kunne tydeligt mærke varmen stige op under en, og nogle af stenene var også brændende varme hvis man rørte dem. Ja der var så varmt at vi grillere skumfiduser på vulkanen.
Der var desværre ret tåget, så udsigten var meget dårlig. Det meste af tiden kunne man intet se, men en gang i mellem lysnede det op og man kunne skimte horisonten og vulkanens top hvorfra der kom røg.
Tre søde hunde fulgte med hele vejen op og ned ad vulkanen. Men de er sikkert vant til at følge turisterne afsted. Den ene lignede en smule min egen hund Shiba, så da vi undervejs på turen holdt en lille pause og jeg spiste en banan, kunne jeg simpelthen ikke stå for dens tiggende hundeøjne - så den fik det sidste stykke af bananen, som jeg normalt altid giver til Shiba derhjemme.
Så efter en lang og hård vandretur på vulkanen, hvor jeg blev lidt beskidt af det sorte støv, vil jeg glæde mig til et dejligt varmt (nå nej - vandet er jo kun koldt her) bad.
I morgen venter endnu en skoledag. Min anden sidste dag. Det er alligevel utroligt så hurtigt som tiden går. Tænk at jeg allerede tager til Flores lørdag aften. Glæder mig til at se hvad de næste tre måneder skal byde på.
Efter cirka halvandentimes bustur ankom vi til vulkanen, som vi skulle gå op ad. Meget stejle skrænter ventede forude, men turen var fantaktisk. Det var hårdt at gå på ad vulkanen, så vil bestemt mene at jeg har fået dagens motion - fik i hvert fald sved på panden. Da vi endelig kom højt nok op var der lavasten fra sidste vulkanudbrud, og der kom røg op hvor man gik, da vulkanen er aktiv. Man kunne tydeligt mærke varmen stige op under en, og nogle af stenene var også brændende varme hvis man rørte dem. Ja der var så varmt at vi grillere skumfiduser på vulkanen.
Der var desværre ret tåget, så udsigten var meget dårlig. Det meste af tiden kunne man intet se, men en gang i mellem lysnede det op og man kunne skimte horisonten og vulkanens top hvorfra der kom røg.
Tre søde hunde fulgte med hele vejen op og ned ad vulkanen. Men de er sikkert vant til at følge turisterne afsted. Den ene lignede en smule min egen hund Shiba, så da vi undervejs på turen holdt en lille pause og jeg spiste en banan, kunne jeg simpelthen ikke stå for dens tiggende hundeøjne - så den fik det sidste stykke af bananen, som jeg normalt altid giver til Shiba derhjemme.
Så efter en lang og hård vandretur på vulkanen, hvor jeg blev lidt beskidt af det sorte støv, vil jeg glæde mig til et dejligt varmt (nå nej - vandet er jo kun koldt her) bad.
I morgen venter endnu en skoledag. Min anden sidste dag. Det er alligevel utroligt så hurtigt som tiden går. Tænk at jeg allerede tager til Flores lørdag aften. Glæder mig til at se hvad de næste tre måneder skal byde på.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)