Lago Atitlan

Dagen startede tidligt i dag, da jeg blev hentet klokken 05.15 af en bus, der skulle køre mig 2 1/2 til Panajachel hvor søen Atitlan ligger. Jeg skulle nemlig på en endagstur ud på søen, der er omgivet af bjerge og vulkaner, og på turen gøre tre stop ved tre mayalandsbyer.

Først og fremmest kører bilerne fuldstændigt som det passer dem her. Der bliver overhalet både højre om og venstre om, der overhales hvor det er lige før det ikke kan lade sig gøre, fartgrænserne overholdes ikke og meget mere. Når det så er sagt var det en rigtig flot køretur, hvor det på et tidspunkt ikke var til at se hvad der var himmel og hvad det var bjerge, da det hele gik ud i et. Det var som om at køre i en sky. Meget speciel oplevelse.
Da jeg endelig kom frem havde jeg en times tid til at båden sejlede, så her købte jeg mig noget morgenmad i en lokal lille restaurant til knap 9 kroner - scrambled eggs, bønnemos (hvilket faktisk smager ret godt) og tortillas (små majspandekager). (Har i dag ikke fuldt rådene om ikke at købe mad i små køkkener, da jeg også til frokost købte tortillas med vegetarfyld i et lille bitte sted. Men igen kostede det kun 9 kroner, smagte godt, og jeg har ikke fået det dårligt endnu i hvert fald).
Sejlturen startede, det var solskin, udsigten var fantastisk, og det var pludselig ikke så slemt at være stået tidligt op længere. Da det var en sø og ikke havet, var vandet meget stille og man kunne se mange flotte spejlinget i det rolige vand. Samtidig var der udsigt til både bjerge og vulkaner, så der var massere at se på. Undervejs gjorde vi stop i tre forskellige landsbyer, hvor vi selv havde noget tid til at gå rundt. Jeg fandt heldigvis sammen med nogle andre, så jeg ikle skulle gå rundt alene. De snakkede dog alle spansk sammen, så jeg forstod faktisk ikke hvad der blev sagt, men det gjorde ikke noget. Og nogle gange oversatte de til engelsk, så jeg kunne følge lidt med.
I den tredje landsby tog vi en lille guidet tur i en tuctuc - Guatemalas små taxier med tre hjul og med plads til tre personer i hver. Vi var fem så vi kørte i to tuctuc'er. På turen stoppede vi flere steder hvor vi kunne tage billeder, og vi fik fortalt lidt om bl.a. vulkanerne og vi så en mindesplads til minde om de døde i en massakre i 1990 hvor der var borgerkrig, hvor flere demonstranter blev skudt af guerillaen.
Vi så også en masse mayafolk, der specielt kan genkendes på kvindernes smukke farvede dragter. Jeg har dog fået at man ikke må tage billeder af dem uden at spørge om lov, da de mener at deres sjæl vil blive fanget i kameraet. Men så gik jeg forbi en mayakvinde, det spurgte om jeg ville have et billede af hende, og det sagde jeg selvfølgelig ja tak til. Bagefter sagde hun så at jeg skulle betale 5 quezales fordi jeg havde taget et billede af hende. Det var ikke meget, men synes nu godt hun kunne have sagt det inden jeg tog billedet. Men selvfølgelig betalte jeg hende hvad hun bedte om for at respektere folket. Da jeg så på billedet da jeg kom hjem kunne jeg desværre se at det var sløret - så var det godt jeg ikke havde betalt mere for det.

Det har været en rigtig dejlig dag og jeg har fået set en masse af Guatemalas flotte natur og fået taget en masse billeder. Tilgængæld er jeg vidst også blevet lidt rød i mit hovede efter en hel dag udenfor. Har ikke været vant til så meget sol i Antigua, så det var jeg ikke lige forberedt på.

På køreturen hjem kom jeg lige i tanke om at det på igen måde unormalt at se en hel familie bag på en lille knallert. Både mor, far og to børn kan sagtens mases sammen på sådan en. Og de lokale busser, de såkaldte chickenbuses, er også mere fyldt en man skulle tro muligt. Og oppe på taget af busserne er det også helt normalt at en mand kravlet rundt for at holde styr på bagagen, der ligger på taget, og dette er også når busserne kører langt hurtigere end 50km/t på skrænter og snoede veje. Godt det ikke er mig, der kravler dér.

Efter en lang dag skal det nu blive skønt at komme i seng.

Første uge på sprogskole slut

Det er allerede fredag og første uge på sprogskolen er slut. Det er faktisk gået ret hurtigt synes jeg. Desværre har jeg lært mindre end jeg havde forventet, men er alligevel klart bedre end for fem dage siden. Kan sige nogle ord, få sætninger og de fleste tal op til 1000 (hvis jeg tænker mig godt om) hvilket er praktisk når man skal handle. Jeg kan dog på ingen måde have en samtale kørende og heller ikke forstå hvad der bliver sagt til mig hvis nogen taler til mig på spansk - så er svaret fra min side bare "yo no hablo español" eller "hablo un poquito de español". Så har ikke længere de store forventninger til hvad jeg når at lære på de to uger, men lidt spansk er vel også bedre end ingen spansk.

I dag i skolen i pausen, sad jeg på en bænk i midten af skolens terrasse, det er fyldt med appelsintræer og blomster. Pludselig kom der en lille fin kolibri forbi ved en blomst cirka en meter fra mig. Det var bare sådan en sød lille oplevelse, der gjorde mig helt glad. Skønt.

I nat var der åbenbart jordskælv (5,2 på richterskalaen), men jeg sov fra det. Men dem der mærkede det i huset, sagde at det var sådan en ens seng rystede, men kun i nogle sekunder. Det er meget underligt at tænke på, at jeg nu er i et land hvor den slags bare er helt normalt. Det er så langt fra hvad man er vant til hjemme i Danmark.

Alting er ret billigt her. I dag købte  jeg f.eks. et par gummistøvler til cirka 30 kroner og en paraply til cirka 20 kroner. Men man kan også godt prutte prisen lidt ned de fleste steder.
Og så har jeg købt noget bananbrød (pan de banano) og noget æblebrød (pan de manzana), men selvom det hedder "brød" og selvom at jeg spiser det som om det var brød, så tror jeg i virkeligheden nærmere at det er kage - men godt det smager det altså.

Det var vidst nogenlunde det nye der var sket siden sidst. I morgen, lørdag, tager jeg på en endagstur til Lake Atitlan, der skulle være en utrolig smuk sø. Under sejlturen gøres der stop i tre mayalandsbyer hvor man får tid til at gå rundt. Det glæder jeg mig til, selvom det er alene at jeg skal afsted. Turen starter med at jeg bliver hentet af en bus ved huset klokken 5.30, så jeg skal sørme tidligt op. Men er ret sikker på at det er hele turen værd.

Hverdagen i Antigua

Klokken 7.15 serveres der morgenmad, herefter går vi i skole fra 8-12, klokken 13 er der frokost hjemme og klokken 18.30 aftensmad. Så der er en del fritid, selvom der også skal laves lektier - har i dag siddet et par timer med det spanske, men stadig også haft tid til massere andet.

Jeg bor i et stort eneværelse med 2 senge, så der er massere af plads til både mig og alle mine ting. Husene er meget anderledes fra i Danmark. De er slet ikke isoleret som man er vant til derhjemme. F.eks. er der i huset en åben terrasse uden nogen dør til at adskille ude fra inde - det er ret underligt.
Maden vi får hos Elvira er lækker og varietet. Det er ikke altid jeg ved hvad det er jeg spiser, men har endnu ikke fået noget jeg ikke kunne lide. Hver af ugens dage skulle have hver sin ret til morgenmad. I dag fik vi f.eks. scrambled eggs og brød og har fået af vide at i morgen er pandekagedag - lækkert! Derudover er der også frisk skåret frugt til hver morgenmad (papaya, banan, jordbær, ananas, appelsin). Både frokost og aftensmad er varme måltider.

I går startede jeg på sprogskole i byen Antigua hvor jeg også bor. Skolen ligger cirka en halv time i gåafstand fra huset. Det er en hyggelig sprogskole hvor alle elever sidder på en slags indendørs terrasse med åbent til himlen i midten af pladsen. Her sidder alle så ved hvert sit bord og med hver sin lærer, så undervisningen bliver rettet til præcist det niveau man er på - hvilket er ret godt for mig, da mit spanske ikke er noget at råbe hurra for. Men i forhold til at jeg kun har været i skole i to dage synes jeg da at jeg kan en smule mere. Men er glad for at nogle af medarbejderne på ARCAS også snakker engelsk, for ellers tror jeg at jeg skulle have haft en del mere end to uger i skole. Det tager alligevel tid at skulle lære et helt nye sprog.
På skolen er der hver eftermiddag nogle ture man kan melde sig til - nogle gratis og andre koster noget. I dag gik turen til en macademiaplantage, hvilket jeg synes lød spændende så jeg meldte mig til. Prisen var 40 quezales hvilket svarer til knap 30 kroner, så meget billigt. Desværre var jeg den eneste på hele skolen der tilmeldte sig, og da der skal mindst fem tilmeldte til at turene bliver til noget, kom jeg desværre ikke afsted. Men så fik jeg kigget lidt i butikker i byen i stedet.
Antigua er en lille by med ruiner flere steder, og med et hyggeligt centrum, der minder lidt om en park med store træer, springvand, flotte gamle bygninge og gadesælgere.

Vejret er overraskende godt - det er er par og tyve grader om dagen, og hen ad eftermiddagen bliver det koldere og det er også her det regner. Men så længe regnen er om aftenen hvor man sidder indendørs (der dog ikke er et særlig isoleret hus) er det helt fint. Lige nu både tordner og regner det, men tidligere på dagen var det skyfrit og solskin.

Endelig fremme efter en lang (og ikke helt problemfri) flyvetur

Jeg er kommet frem til min værtsfamilie hvor der har vist sig at være wifi, så derfor kan har jeg net når jeg er hjemme i de næste 2 uger. Derfor ville jeg lige opdatere min tur indtil videre fra mobilen.

Vækkeuret ringede i går klokken 03 da jeg skulle tidligt i lufthavnen til mit første fly til London. Det var meget underligt at skulle gå helt alene op ad trapperne i Kastrup Lufthavn, når man altid har været vant til at rejse med andre. Men det gik fint, og jeg fik sagt farvel til mine forældre, som stod og vinkede til vi ikke længere kunne se hinanden.
Jeg har været meget nervøs for at skulle flyve så langt helt alene, men det gik overraskende godt. Jeg havde massere tid i både Kastrup, London og Miami lufthavn, og jeg fór ikke vild en eneste gang. Da jeg sad i gaten og ventede på det sidste fly fra Miami til Guatemala skete der dog noget meget uventet og ubehageligt. Kort før boarding blev flere kaldt op for at få nyt boardingpas og da det blev min tur, spurgte de pludselig ind til mit visum (som jeg ikke havde, da man automatisk får 90 dages visum gennem indrejsen). Jeg forklarede at jeg ville få mit visum når jeg kom til Guatemala lufthavn, og at jeg derefter ville få det forlænget inden de 90 dage var gået, da det er det jeg har fået at vide at jeg skal. Men det mente de bestemt ikke var muligt, og de sagde derfor at da jeg skulle være i landet i over 90 dage var jeg nødt til at få et visum inden indrejse - og derfor ville de IKKE lade mig gå om bord på flyet. Det var som et chok for mig, da hun sagde dette, og jeg blev meget nervøs over hvad jeg så skulle. De ringede rundt for at se om jeg virkelig havde ret, men fandt ingen svar, og holdt derfor fast i at jeg måtte blive i USA for at få mig et visum. Dét var ikke lige en nyhed jeg kunne klare at høre efter min i forvejen meget lange rejse. To danskere der også skulle med på flyet prøvede at hjælpe mig og forklare flypersonalet at jeg havde ret, men intet hjalp. Jeg ringede rundt til flere numre, bl.a. en af mine rejsearrangører i Guatemala som var helt uforstående over for situationen, da det aldrig var sket før, og hun sagde også at jeg ikke behøvede visum. Få minutter før flyet lettede stak de mig dog alligevel et boardingpas i hånden, og jeg løb forvirret ind i flyet med de to danskere, der var så søde at have hjulpet mig. Jeg ved stadig ikke hvorfor de i sidste øjeblik lod mig komme med, men jeg var utrolig lettet. Dog var det en ret urolig flyvetur for mig, da jeg var nervøs for om Miami lufthavn havde ret, således at de ikke ville lukke mig ind i landet. Heldigvis kom jeg ind uden problemer.
I lufthavnen blev jeg hentet at en taxa, der kørte mig til min værtsfamilie - Elvira, som er en sød, ældre dame. Hun kan ikke et ord engelsk, og jeg kan kun meget få spanske ord, så det var en meget uforståelig ankomst for begge parter. Men hun viste mig rundt, jeg fik lidt mad, og hun fik min gave - en bog på spansk om Danmark, som hun blev meget glad for. Da klokken blev 22 gik jeg i seng. Klokken var på det tidspunkt 06 i Danmark, så der er vidst ikke noget at sige til at jeg var træt.
Efter en god nats søvn mødte jeg to piger, der også bor hos Elvira. En fra Tyskland og sørme også en dansker. Jeg tog med dem ud at spise morgenmad og de viste mig kort centrum af Antigua.
Senere gik jeg så selv hen til byen for at købe lidt mad og vand, og jeg kunne sørme selv finde både derhen og hjem igen, så det var dejligt.
I morgen, mandag, starter jeg på spansk skole fra klokken 08-12, så de første to uger starter blidt ud i forhold til arbejdet på ARCAS, der kan komme op på lidt over 50 timer ugentligt. Men det ser jeg nu også meget frem til.

Det er underligt at være så langt væk hjemmefra helt alene. Men jeg er ved godt mod, og er sikker på at jeg nok skal vende mig til det.