Så blev det første nat i det nye værelse - og gæt engang hvad der skete - jeg måtte fjerne en skorpion fra mit værelse, og det var den største af de 3 jeg har set indtil videre (det skal lige siges at skorpionerne her ikke skulle være giftige, men kun meget smertefulde, medmindre man skulle vise sig at være allergisk). Det lover ikke helt godt, men måske jeg bare jeg skal have udryddet de dyr der bor her før det bliver godt. Og ellers må jeg vel bare leve med de kryb, selvom jeg ikke er meget for det. Men med et krus og et stykke papir kan man (og jeg) fjerne meget. Der har dog ikke været flere slemme dyr endnu, så håber på det bedste.
Lige nu er jeg egentligt mest bange for de tre slags giftige slanger, der findes her, idet deres gift er dødelig. Jeg tror endda jeg så en giftig slangeunge i går aftes, men jeg holder mig bare på afstand, så burde der ikke ske noget. Der er aldrig nogen det er blevet bidt her, selvom jeg har hørt historier om frivillige der virkelig har dummet sig og nærmet sig alt for meget, da de ikke troede de var giftige. Så der er nok meget lille risiko for at blive bidt hvis bare man holder øje med dem. Men er nu lidt bange alligevel.
Forleden dag da vi var færdige med at arbejde (eller jeg har altid en aftenvagt med aberne, men næsten færdig med at arbejde) gav Anna og Alejandro (faste arbejdere) os en is, fordi vi arbejder så hårdt. Med "vi" mener jeg en anden frivillig, en veterinærstuderende og jeg, da vi er de eneste, det er her lige nu. Det betød bare rigtig meget for mig at få en lille belønning for at vi faktisk knokler og gør vores bedste, så det var virkelig rart - og specielt rart efter en varm arbejdsdag i 30 graders varme. Man værdsætter pludselig meget mindre ting end normalt.
Den anden frivillige er her desværre kun denne uge ud, men den ældre dame der havde slået sin fod kommer tilbage i aften. Den veterinærstuderende er her i et halvt år, så jeg kommer i hvert fald ikke til at være her helt alene på noget tidspunkt. Hun er 23 år, fra Guatemala og rigtig sød, så det er dejligt at have en at snakke lidt med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar