Vulkanen Pacaya

Så er jeg lige kommet hjem fra en skøn tur til vulkanen Pacaya.
Efter cirka halvandentimes bustur ankom vi til vulkanen, som vi skulle gå op ad. Meget stejle skrænter ventede forude, men turen var fantaktisk. Det var hårdt at gå på ad vulkanen, så vil bestemt mene at jeg har fået dagens motion - fik i hvert fald sved på panden. Da vi endelig kom højt nok op var der lavasten fra sidste vulkanudbrud, og der kom røg op hvor man gik, da vulkanen er aktiv. Man kunne tydeligt mærke varmen stige op under en, og nogle af stenene var også brændende varme hvis man rørte dem. Ja der var så varmt at vi grillere skumfiduser på vulkanen.
Der var desværre ret tåget, så udsigten var meget dårlig. Det meste af tiden kunne man intet se, men en gang i mellem lysnede det op og man kunne skimte horisonten og vulkanens top hvorfra der kom røg.
Tre søde hunde fulgte med hele vejen op og ned ad vulkanen. Men de er sikkert vant til at følge turisterne afsted. Den ene lignede en smule min egen hund Shiba, så da vi undervejs på turen holdt en lille pause og jeg spiste en banan, kunne jeg simpelthen ikke stå for dens tiggende hundeøjne - så den fik det sidste stykke af bananen, som jeg normalt altid giver til Shiba derhjemme.
Så efter en lang og hård vandretur på vulkanen, hvor jeg blev lidt beskidt af det sorte støv, vil jeg glæde mig til et dejligt varmt (nå nej - vandet er jo kun koldt her) bad.

I morgen venter endnu en skoledag. Min anden sidste dag. Det er alligevel utroligt så hurtigt som tiden går. Tænk at jeg allerede tager til Flores lørdag aften. Glæder mig til at se hvad de næste tre måneder skal byde på.