Det er helt utroligt hvordan jeg pludselig kan synes at mit nyvaskede tøj fra et vaskeri i Antigua pludselig dufter dejligt af skyldemiddel som jeg normalt afskyr. Men den slags ændrer sig hurtigt når man arbejder blandt dyr og hvad der dertil hører, samt komposten, der er et sted i skoven hvor vi skal smide organisk affald - føj hvor det lugter skrækkeligt! Forståeligt nok, da vi smider dyreafføring, madrester, fiskeindmad osv. ud. Og hundene fra den nærliggende landsby elsker den kompost, hvilket simpelthen bare er så ulækkert. Ad ad ad. Men sådan noget følger med når man arbejder sådan et sted.
Jeg er også begyndt at vaske mit tøj i hånden (lettere tilgængeligt og billigere) og har købt noget sæbe til det i supermarkedet. Så er der rent tøj efter det har hængt i solen et par dage.
Ud over mit eget tøj vasker jeg en hel masse håndklæder hver dag, da ungerne (bl.a. abeungerne) er i bure med håndklæder, der ret hurtigt bliver beskidte. Og det foregår altså også i hånden, hvilket faktisk er ret hårdt arbejde samtidig med at det ikke ligefrem dufter. Så tror bestemt jeg er god til at vaske tøj i hånden efter dette ophold.
Myrer er normalt ikke noget jeg frygter, men det har ændret sig her. De såkaldte army ants kommer i kæmpe flokke og invaderer fuldstændig områder som de vil. Og det værste ved det hele er, at det gør voldsomt ondt hvis de bidder, hvilket de gør hvis du nærmer dig dem. Troede ikke rigtig på det før jeg selv prøvede det. Forleden dag valgte de så at invadere huset hvor jeg bor, så der var sort at myrer uden for min dør, og jeg kunne bare se hvordan de kravlede ind under min dør - dér havde jeg det virkelig ikke rart! (Men jeg var dog ikke inde i huset). Men heldigvis bliver de ikke det samme sted i mere end et par timer, så jeg holdt mig væk fra huset, og da jeg spændt åbnede døren senere på dagen var der heldigvis ingen myrer. Så jeg kunne ånde lettet op.
Selvom det er sjovt at arbejde med dyr, sker der desværre også det at de dør nogle gange. I sidste uge døde to babyer - rigtig trist. En lille babyabe (ikke en af dem jeg passer), så lille at den kunne sidde i min hånd, og en ozelot (et kattedyr). Det synes jeg var trist, og specielt med den lille abe, da den delte bur med en af dem jeg passer, så jeg har jo også været ved den alle dagene, og kunne også godt se at det stod skidt til med den om morgenen, hvor den så døde senere på dagen. Men når et sted som dette redder så mange dyr, er et par der dør heldigvis ikke så meget. Jeg så obduktionen af den lille abe, hvilket jeg både syntes var sørgeligt, men også interessant. Den lignede faktisk et menneske indeni - bare i meget lille format.
Selvom de fire aber jeg passer er unger, er de store nok til at jeg ikke må lade dem "kunne lide" mig, da de en dag skal kunne genudsættes i naturen. Men må godt nok indrømme at det er svært når to af aberne godt kan lide mig og klamrer sig til min arm og ikke vil slippe. Men her må jeg så skubbe den af, selvom jeg meget hellere ville lade dem sidde der. Men de er godt nok søde, og prøver virkelig at få min opmærksomhed. De to andre kan ikke lide mennesker, så de skriger hver gang man skal flytte dem osv. De er sværere at have med at gøre, da de ikke vil samarbejde, men på den anden side nemmere at have med at gøre, da de ikke har lyst til at blive nusset. Men søde er de nu alle fire.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar