Udsætning af rehabiliterede dyr

En gruppe frivillige på 9 personer fra Oakland Zoo har været her for at arbejde i en uge. De skulle med på en stor udsætning af dyr fra ARCAS til naturen i en fredet naturpark.
Jeg var rigtig skuffet over at gruppen, som kun skulle være her en enkelt uge, fik lov til at få sådan en oplevelse, når jeg, som skal være her i 3 måneder, ikke kunne få lov til at komme med. Men årsagen var vidst at Oakland Zoo donerer en masse penge til ARCAS og støtter dem. Men jeg syntes nu stadig det var lidt uretfærdigt, da jeg både lægger mange penge og meget arbejdskraft i projektet. Jeg spurgte om jeg kunne komme med hvis jeg også betalte det beløb som Oakland Zoo havde givet for at gruppen kunne komme med, men det kunne jeg desværre ikke.
På dagen for udsættelsen, midt i min morgenmad, fik jeg 5 minuttet før afgang at vide, at jeg godt kunne komme med alligevel, hvis jeg betalte 100US$ (600kr), hvilket jeg gerne ville, og så var det bare at løbe op til huset for at pakke en taske og direkte afsted! Meget heldigt for mig.
Køreturen var omkring halvanden time før vi nåede til Parque Nacional
Yaxha Nakum Naranjo nær grænsen til Belize. Vi kørte i 3 biler hver læsset med flere dyr på ladet. Før dyrene skulle udsættes kørte vi langt ind i den meget tæt bevoksede skov, og måtte flere gange stoppe for at skære "vejen" fri med både machete og motorsav. Da vi ikke kunne komme længere foregik resten på gåben hvor vi bar dyrene i deres transportbokse.
De dyr, der skulle udsættes var 1 bæltedyr, 2 tukaner, 2 grissons, 2 vaskebjørne og 9 koatimundis. Dyrene skulle udsættes forskellige steder, bl.a. fordi nogle af arterne er fjender som grissons og koatimundis (grissons kan dræbe koatimundis, hvilket skete i sidste uge på projektet). Det var skønt at se de forskellige dyr komme ud af deres små bure for sidste gang og vide, at nu var de frie og måtte klare sig selv. Fordi man arbejder så hårdt for lige netop dette, var det en stor oplevelse at være med og ikke bare høre om det og se billederne. Så selvom det var noget af en dyr tur, så er jeg meget glad for at jeg tog med. Og den oplevelse kan jeg bestemt ikke lige få igen, så det var bare med at tage chancen når nu den bød sig. Og jeg var så heldig at åbne buret til en koatimundi, så den kunne komme ud i det fri.
Efter de vellykkede udsættelser af alle dyrene var vi en kort tur i den mere turistede del af nationalparken hvor vi så kæmpe store og imponerende mayatempler. Det fuldendte lige oplevelsen at få det med også. At se den rene natur fra toppen af et tempel og vide, at her kunne dyrene leve for sig selv gemt væk fra menneskelig kontakt, og formere sig og udbrede arten, var rart.
Jeg er meget taknemmelig for at have været med til dette, og samtidig få bekræftet at det hårde arbejde betaler sig og giver mening.

Afslappende ferie

Så er det en uge siden jeg kom tilbage fra en særdeles afslappende ferie i Belize på øen Caye Caulker - en lille bitte ø omringet af det smukkeste klare blå vand, sandstrand og palmer. Et ret paradis at holde ferie i. Brugte det meste af min tid på at slappe af, spise is og lækker mad. Dog var jeg også på en lille snorkletur, hvilket var en helt fantastisk oplevelse, selvom jeg kun havde valgt en mindre tur, hvor man ikke så så meget som på de større ture. Men for mig var der rigeligt at opleve i en helt fremmed verden under havets overflade, hvor en særlig stilhed straks overtog. Jeg hoppede i vandet med snorkleudstyret, og så var jeg  omringet af hajer og rokker! Hele vandet var fyldt af dem, fordi de blev fodret. Det var ikke farlige hajer, men de var nok 1-1,5 meter, så alligevel lidt skræmmende, og rokkerne var bestemt heller ikke helt små. De svømmende så tæt på at jeg rørte både en haj og en rokke. Derudover så jeg koraller og også en masse forskellige fisk - både store og små fisk i mange forskellige farver. Er glad for, at jeg valgte at tage på den tur, for det var virkelig det hele værd.

Det kunne bestemt mærkes at det ikke var højsæson for turister, for øen var relativt tom. Men det var en hyggelig lille ø, hvor man nemt kunne finde rundt. Menneskene på øen var meget venlige, og efter en uge kunne de fleste huske hvad jeg hed og hvor jeg kom fra - et tegn på at der ikke var mange turister. En gammel mand på stranden kaldte mig en dag hen til ham, og han forærede mig en hel frisk kokosnød som han lige havde fået ned fra en palme. Han skar et lille hul i den, så jeg kunne drikke den friske kokosmælk, som smagte virkelig godt. Jeg smagte også på selve kokoskødet, hvilket jeg til gengæld ikke brød mig om. Det var slet ikke som den faste konsistens vi kender fra de tørrede brune kokosnødder derhjemme, men var meget svampet og blødt med en konsistens jeg måske kunne sammenligne med blækspruttekød. Men rigtig interessant at at prøve.

Ugen gik rigtig hurtigt, men formålet med ren afslapning og fornyelse af visum blev opfyldt, hvilket var det vigtigste. Der er nu kun lidt over to uger tilbage af mit ophold på ARCAS, hvilket jeg synes er ret underligt. Det bliver mærkeligt at forlade stedet, men lige nu glæder jeg mig mest af alt til at komme hjem igen. Fire måneder er godt nok lang tid at være væk hjemmefra synes jeg. Men stadig den nødvendige tid, for at få det ud af rejsen, som jeg gerne ville.