Lago Atitlan

Dagen startede tidligt i dag, da jeg blev hentet klokken 05.15 af en bus, der skulle køre mig 2 1/2 til Panajachel hvor søen Atitlan ligger. Jeg skulle nemlig på en endagstur ud på søen, der er omgivet af bjerge og vulkaner, og på turen gøre tre stop ved tre mayalandsbyer.

Først og fremmest kører bilerne fuldstændigt som det passer dem her. Der bliver overhalet både højre om og venstre om, der overhales hvor det er lige før det ikke kan lade sig gøre, fartgrænserne overholdes ikke og meget mere. Når det så er sagt var det en rigtig flot køretur, hvor det på et tidspunkt ikke var til at se hvad der var himmel og hvad det var bjerge, da det hele gik ud i et. Det var som om at køre i en sky. Meget speciel oplevelse.
Da jeg endelig kom frem havde jeg en times tid til at båden sejlede, så her købte jeg mig noget morgenmad i en lokal lille restaurant til knap 9 kroner - scrambled eggs, bønnemos (hvilket faktisk smager ret godt) og tortillas (små majspandekager). (Har i dag ikke fuldt rådene om ikke at købe mad i små køkkener, da jeg også til frokost købte tortillas med vegetarfyld i et lille bitte sted. Men igen kostede det kun 9 kroner, smagte godt, og jeg har ikke fået det dårligt endnu i hvert fald).
Sejlturen startede, det var solskin, udsigten var fantastisk, og det var pludselig ikke så slemt at være stået tidligt op længere. Da det var en sø og ikke havet, var vandet meget stille og man kunne se mange flotte spejlinget i det rolige vand. Samtidig var der udsigt til både bjerge og vulkaner, så der var massere at se på. Undervejs gjorde vi stop i tre forskellige landsbyer, hvor vi selv havde noget tid til at gå rundt. Jeg fandt heldigvis sammen med nogle andre, så jeg ikle skulle gå rundt alene. De snakkede dog alle spansk sammen, så jeg forstod faktisk ikke hvad der blev sagt, men det gjorde ikke noget. Og nogle gange oversatte de til engelsk, så jeg kunne følge lidt med.
I den tredje landsby tog vi en lille guidet tur i en tuctuc - Guatemalas små taxier med tre hjul og med plads til tre personer i hver. Vi var fem så vi kørte i to tuctuc'er. På turen stoppede vi flere steder hvor vi kunne tage billeder, og vi fik fortalt lidt om bl.a. vulkanerne og vi så en mindesplads til minde om de døde i en massakre i 1990 hvor der var borgerkrig, hvor flere demonstranter blev skudt af guerillaen.
Vi så også en masse mayafolk, der specielt kan genkendes på kvindernes smukke farvede dragter. Jeg har dog fået at man ikke må tage billeder af dem uden at spørge om lov, da de mener at deres sjæl vil blive fanget i kameraet. Men så gik jeg forbi en mayakvinde, det spurgte om jeg ville have et billede af hende, og det sagde jeg selvfølgelig ja tak til. Bagefter sagde hun så at jeg skulle betale 5 quezales fordi jeg havde taget et billede af hende. Det var ikke meget, men synes nu godt hun kunne have sagt det inden jeg tog billedet. Men selvfølgelig betalte jeg hende hvad hun bedte om for at respektere folket. Da jeg så på billedet da jeg kom hjem kunne jeg desværre se at det var sløret - så var det godt jeg ikke havde betalt mere for det.

Det har været en rigtig dejlig dag og jeg har fået set en masse af Guatemalas flotte natur og fået taget en masse billeder. Tilgængæld er jeg vidst også blevet lidt rød i mit hovede efter en hel dag udenfor. Har ikke været vant til så meget sol i Antigua, så det var jeg ikke lige forberedt på.

På køreturen hjem kom jeg lige i tanke om at det på igen måde unormalt at se en hel familie bag på en lille knallert. Både mor, far og to børn kan sagtens mases sammen på sådan en. Og de lokale busser, de såkaldte chickenbuses, er også mere fyldt en man skulle tro muligt. Og oppe på taget af busserne er det også helt normalt at en mand kravlet rundt for at holde styr på bagagen, der ligger på taget, og dette er også når busserne kører langt hurtigere end 50km/t på skrænter og snoede veje. Godt det ikke er mig, der kravler dér.

Efter en lang dag skal det nu blive skønt at komme i seng.