Jeg er kommet frem til min værtsfamilie hvor der har vist sig at være wifi, så derfor kan har jeg net når jeg er hjemme i de næste 2 uger. Derfor ville jeg lige opdatere min tur indtil videre fra mobilen.
Vækkeuret ringede i går klokken 03 da jeg skulle tidligt i lufthavnen til mit første fly til London. Det var meget underligt at skulle gå helt alene op ad trapperne i Kastrup Lufthavn, når man altid har været vant til at rejse med andre. Men det gik fint, og jeg fik sagt farvel til mine forældre, som stod og vinkede til vi ikke længere kunne se hinanden.
Jeg har været meget nervøs for at skulle flyve så langt helt alene, men det gik overraskende godt. Jeg havde massere tid i både Kastrup, London og Miami lufthavn, og jeg fór ikke vild en eneste gang. Da jeg sad i gaten og ventede på det sidste fly fra Miami til Guatemala skete der dog noget meget uventet og ubehageligt. Kort før boarding blev flere kaldt op for at få nyt boardingpas og da det blev min tur, spurgte de pludselig ind til mit visum (som jeg ikke havde, da man automatisk får 90 dages visum gennem indrejsen). Jeg forklarede at jeg ville få mit visum når jeg kom til Guatemala lufthavn, og at jeg derefter ville få det forlænget inden de 90 dage var gået, da det er det jeg har fået at vide at jeg skal. Men det mente de bestemt ikke var muligt, og de sagde derfor at da jeg skulle være i landet i over 90 dage var jeg nødt til at få et visum inden indrejse - og derfor ville de IKKE lade mig gå om bord på flyet. Det var som et chok for mig, da hun sagde dette, og jeg blev meget nervøs over hvad jeg så skulle. De ringede rundt for at se om jeg virkelig havde ret, men fandt ingen svar, og holdt derfor fast i at jeg måtte blive i USA for at få mig et visum. Dét var ikke lige en nyhed jeg kunne klare at høre efter min i forvejen meget lange rejse. To danskere der også skulle med på flyet prøvede at hjælpe mig og forklare flypersonalet at jeg havde ret, men intet hjalp. Jeg ringede rundt til flere numre, bl.a. en af mine rejsearrangører i Guatemala som var helt uforstående over for situationen, da det aldrig var sket før, og hun sagde også at jeg ikke behøvede visum. Få minutter før flyet lettede stak de mig dog alligevel et boardingpas i hånden, og jeg løb forvirret ind i flyet med de to danskere, der var så søde at have hjulpet mig. Jeg ved stadig ikke hvorfor de i sidste øjeblik lod mig komme med, men jeg var utrolig lettet. Dog var det en ret urolig flyvetur for mig, da jeg var nervøs for om Miami lufthavn havde ret, således at de ikke ville lukke mig ind i landet. Heldigvis kom jeg ind uden problemer.
I lufthavnen blev jeg hentet at en taxa, der kørte mig til min værtsfamilie - Elvira, som er en sød, ældre dame. Hun kan ikke et ord engelsk, og jeg kan kun meget få spanske ord, så det var en meget uforståelig ankomst for begge parter. Men hun viste mig rundt, jeg fik lidt mad, og hun fik min gave - en bog på spansk om Danmark, som hun blev meget glad for. Da klokken blev 22 gik jeg i seng. Klokken var på det tidspunkt 06 i Danmark, så der er vidst ikke noget at sige til at jeg var træt.
Efter en god nats søvn mødte jeg to piger, der også bor hos Elvira. En fra Tyskland og sørme også en dansker. Jeg tog med dem ud at spise morgenmad og de viste mig kort centrum af Antigua.
Senere gik jeg så selv hen til byen for at købe lidt mad og vand, og jeg kunne sørme selv finde både derhen og hjem igen, så det var dejligt.
I morgen, mandag, starter jeg på spansk skole fra klokken 08-12, så de første to uger starter blidt ud i forhold til arbejdet på ARCAS, der kan komme op på lidt over 50 timer ugentligt. Men det ser jeg nu også meget frem til.
Det er underligt at være så langt væk hjemmefra helt alene. Men jeg er ved godt mod, og er sikker på at jeg nok skal vende mig til det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar